Forestil dig situationen. Danmark er til VM i fodbold og kampen er netop startet. Det er semifinalen, for så langt kommer landsholdet. Pludselig går strømmen, alt bliver sort og det lugter brændt.
En fejl i en eltavle har fået strømmen til at gå. Det kan blive både dyrt og besværligt. Bliver fejlen ikke udbedret i tide risikere I i værste tilfælde, at tavlen bryder i brand med den risiko, det indebærer.
Men mange fejl kan opdages og rettes i tide. Metoden hedder termografering.
Termografering er en temperaturmåling af en el-tavle foretaget med et specialkamera.
Når der foretages en termografering af el-tavle, sker det ved, at el-tavlen åbnes og der tages foto af el-tavlen med et specialudviklet kamera, som kan måle temperaturer og derved vise overophedede ledninger, sikringer og kontaktpunkter.
Termografering af el-tavle kan således afsløre sikkerhedsbrister, svage punkter og for høje temperaturer, hvilket straks skal tilses af en elektriker og repareres.
Termografering af eltavle må kun foretages af en autoriseret elinstallatørvirksomhed eller tavlefabrikant. Det skyldes, at der i en eltavle kan opstå store strømspændinger – som særligt ved åbning og lukning af en eltavle – kan indebære risiko for stød.
Jamie Bülow Fischer
Serviceleder
Elcon