Dygtige håndværkere
og engrosaftaler

BFSH kan nu tilbyde kemifri vandbehandling, som uden brug af salt og andre tilsatte stoffer i processen kan mindske kalkgenerne i hjemmet og samtidig fastholde den gode, sunde vandkvalitet, vi sætter pris på i Danmark.

Mere end hundrede danske boligforeninger har i dag fået installeret et kemifrit vandbehandlingsanlæg fra danske LAGUR, som BFSH har indgået aftale med.

Anlægget er koblet på matriklens hovedvandåre og sørger derfra for naturligt vand med betydeligt færre kalkgener end før til alle beboere i ejendommen.

Det gør også hverdagen nemmere for den ansvarlige for drift og vedligeholdelse. Der er typisk færre kalkgener i VVS-installationerne, færre rørsprængninger, og vandet løber roligere i rørene, fordi anlægget modvirker de kalk-propper, der tidligere har givet turbulens.

Der skal også bruges mindre tid end før på rensning af varmtvandsbeholdere, udskiftning af toiletter, rør og vandhaner, og hvad der ellers måtte være af service.

Inde hos lejerne sker der mindre slid på cisternen, og fliser og armaturer er nemmere at gøre rene – som om der er tale om kalkfrit vand. Men der er stadig kalk i vandet. Det er pointen.

Anlægget ændre kalkens struktur fra krystaller (calcit) til granulater (aragonit). Det giver kalken karakter af pulver, når den tørrer, så den bliver nemmere at fjerne fra armaturer og flader som fliser og glas med en klud. Samtidig nedbrydes kalkens evne til at aflejre sig i installationer og hvidevarer, der dermed kræver mindre vedligeholdelse og lever længere.

Vi taler om en mindre investering, som forebygger skader på vandinstallationerne, som gør rengøring lettere og som medvirker til et bedre klima. Og drikkevandet er sundt og velsmagende som altid.

Kontakt BFSH for at høre mere.